Et explicit mål i dit virke som leder af dig selv og andre 💥

Læste lige dette i Børsen, essensen af det vi hjælper ledere med i ARACA® Coaching. Forebyg udbrændthed, skab engagement og trivsel i hverdagen.

Her er et udpluk fra artiklen:

Alex Liu, managing partner og bestyrelsesformand for Kearney.

“Gør glæde til et eksplicit mål. Sørg for, at alle medarbejdere føler sig hørt, set og anerkendt. Ved at nedbryde siloerne og skabe fællesskabet skaber du som leder den maksimale effekt. Og sørg for at være den træner, der fejrer. Glæde giver glæde, og det giver succes.”

Sådan lyder det fra Alex Liu, managing partner og bestyrelsesformand for Kearney.

Mens topchefer verden over hungrer efter at gøre hvert sit selskab til en succes, er der én ting, de overser, som kan bane vejen dertil.

“Jeg tror på, at alle virksomhedsledere bør og skal gøre glæde til en vigtig grundsten i deres performance-strategier. Ikke kun, fordi det er en god ting at have, men fordi det kan være en stærk kraft i vejen til forretningsmæssig succes. For husk, at succes vækker glæde, og glæde nærer yderligere succes,” siger han.

Glæden opstår i en kombination af tre ting, mener Alex Liu: Kulturen på en arbejdsplads skal give mulighederne for at finde harmoni, indflydelse og anerkendelse i hver sin rolle – og fælles som hold.

Det skaber engagerede medarbejdere og bedre resultater, lyder det.

“Se på sportens verden,” siger han.

“Der kan du se, hvor meget glæde skinner igennem. Når et sportshold præsterer, inspireres hver en spiller, og det løfter holdet yderligere. Det kan du overføre til erhvervslivet.”

Skriv et svar