- Vi ved ikke altid selv, hvornår vi har brug for hjælp.
Først da tilbuddet blev gentaget, blev det muligt at tage imod omsorgen. - Omsorg begynder ofte som en stille bekymring.
Bekymringen bliver værdifuld, når den omsættes til handling. - Nogle mennesker har brug for, at invitationen kommer to gange.
Det er ikke modstand – det er tid til at mærke efter. - Man behøver ikke løse problemet for at gøre en forskel.
Nogle gange er det største, man kan give, sit nærvær. - Latter kan eksistere side om side med livets største alvor.
Glæde er ikke et fravær af smerte – den kan leve midt i den. - Når fremtiden er ukontrollabel, holder sindet fast i det konkrete.
Selv en rød vinterjakke kan blive et anker i kaos. - Uvished slider ofte mere end sandheden.
En diagnose med en plan kan føles lettere end ikke at vide. - Kroppen prioriterer overlevelse før relationer.
Når vi er i akut fare, bliver vores verden meget lille. - To mennesker kan opleve den samme krise helt forskelligt.
Den ene fik en behandling. Den anden måtte fortsætte med at vente. - At kunne klare sig selv betyder ikke, at man skal være alene.
Styrke og sårbarhed kan godt gå hånd i hånd. - Omsorg viser sig i små, konkrete handlinger.
En køretur. En telefonopringning. En kuffert. En hånd at holde i. - Taknemmelighed bliver ofte først synlig bagefter.
Vi opdager ikke altid betydningen af omsorg, mens vi modtager den. - Når nogen bærer lidt af vores byrde, bliver den ikke nødvendigvis mindre – men lettere at bære.
Vi kan ikke fjerne uvisheden, men vi kan dele den. - På kanten af livet bliver det tydeligt, hvad der virkelig betyder noget.
Ikke kontrol. Ikke planer. Men kærlighed, nærvær, omsorg – og mennesker, der bliver ved med at gå ved vores side.